Hej alle nye som gamle medlemmer :)
Lige lidt service oplysninger, som vi alle trænger til at få opfrisket.
I bedes alle holde øje med vores hjemmeside (www.kreds47.dk). Det er på hjemmesiden at alle oplysninger om træning, arrangementer og andre nyttige oplysninger kommer til at stå. De to vigtigeste sider er opdateringssiden og kalenderen.
Når i klikker på kalenderen, så vil I se en oversigt over træningsdagene på den pågældende måned. Klikker i på den pågældende træningsdag, så vil der komme en boks op med en beskrivelse for det pågældende hold. Her vil vores trænere skrive små oplysninger til jer på holdene.
Det kan bl.a. være “husk 2 bolde til træningen”, “Vi mødes i Netto kl. ??” eller små hjemme lektier, som I gerne må træne på derhjemme eller andet, som jeres trænere synes I skal vide.
- Det er en rigtig god ide at tjekke kalenderen og hver træningsgang - det kan være jeres trænere har skrevet noget ind til jer.
Opdateringssiden er det sted hvor der bliver lagt arrangementer ud, og det er også her at man kan tilmelde sig div. arrangementer. På denne side kommer alle opdateringer ud, som er vigtige for jer i kredsen.
Vores lukkede facebook gruppe er kun for kredsens aktive hundefører der går på hold samt vores trænere. Denne gruppe er til træningsrelateret opslag, altså: “Jeg kommer ikke til træning”, “Jeg kommer for sent til træning/Bliver forsinket” og andre beskeder, som skal hurtigt ud til holdene, hvor hjemmesiden ikke kan nå at blive opdateret.
Alle andre opslag vil blive fjernet.
Hjemmesiden vil blive opdateret hver lørdag/søndag, og når hjemmesiden er opdateret, så skriver jeg et opslag på facebook gruppen. På denne måde ved I at I skal tage et kig på hjemmesiden.
Trænerne bedes give jeres informationer til webmaster, så hurtigt som muligt og gerne inden Lørdag, så hjemmesiden kan opdateres.
Hvis I allerede har planlagt hele sæsonen, så kan I allerede nu skrive det til webmaster og så vil jeres informationer blive lagt i kalenderen :)